Golf rangerer højt på top-10 listen over sportsgrene i vækst. Ikke mindst blandt de unge. På Øland har vi i mange år haft mange nye golfspillere igennem et opstartsforløb.
Vi kører gerne 3-4 hold golfskoler igennem pr år, og sætter en stor ære i at tage hånd om jer nye spillere, sådan at I alle får en god oplevelse med golfen, uanset niveau, og derved også får lyst at fortsætte med golfen efter afsluttet golfskole. Vi har også golfskole for børn og juniorer.
Golfskoleforløbet for voksne er typisk bygget op om opstart en lørdag eller søndag, og efterfølgende træning hver torsdag kl 18.30 og 2 timer frem. Som deltager på et golfskolehold, kan du spille frit på vores par 3 bane hele året. Der afholdes kaninmatcher løbende, hvor vi kombinerer både par 3 banen, men også den store bane. Efterhånden som spillerne klarer vores krav til spil på den store bane, vil man få rettighed til at spille på den store bane, hvis man betaler kontingent. Første års senior-kontingent koster kr 3050. For ungdom og juniorer er der andre priser.
Vi har låneudstyr til både børn og voksne, som kan lånes mens man er på klubbens område og når man deltager i træning eller kaninmatcher. Du behøver derfor ikke at investere i udstyr, for at deltage på vores golfskoler.
Golf er et spil, hvor alle kan spille sammen på tværs af alder, køn og niveau. Golf er også en sund sport, hvor vi typisk er aktive i naturen mens vi udfører vores sport.
Spred gerne budskabet til alle I kender. Vi har stor succesrate med vores golfskoler, som er baseret på en gruppe af frivillige, der sætter en stor ære i at hjælpe jer alle – uanset niveau – godt igennem et golfskoleforløb hos os.
Prisen for et komplet golfskoleophold inklusive alle nævnte fordele er kr 600,-
1. golfskolehold 2026 – 11. april
- opstart lørdag 11. april kl 10:00
- efterfølgende træning hver torsdag kl 18:30
- regelundervisning
- mulighed for deltagelse i kaninmatcher om onsdagen kl 16.30
- fri adgang til driving range og bolde
- fri adgang til klubben flotte par 3 bane med 9 huller.
- adgang til individuelt træning hos klubbens træner resten af året
2. golfskolehold 2026 – 9. maj
- opstart lørdag 9. maj kl 10:00
- efterfølgende træning hver torsdag kl 18:30
- regelundervisning
- mulighed for deltagelse i kaninmatcher om onsdagen kl 16.30
- fri adgang til driving range og bolde
- fri adgang til klubben flotte par 3 bane med 9 huller.
- adgang til individuelt træning hos klubbens træner resten af året
Kontakt os gerne, hvis du vil skrives op eller høre mere om vores golfskole. Er der behov kører vi en golfskole igen efter sommerferien.
Kontakt:
Tom Grarup, Formand begynderudvalget.
Tlf.: 31 72 37 79
Grarup13@gmail.com
Eller skriv en mail til kontoret@oeland-golfklub.dk
