18 hulsbanen

Velkommen til vores baner.

18 – hulsbanen

Banen ligger i meget naturskønne og rolige omgivelser ca. 30 min. kørsel nordvest for Aalborg.

Herregården Oxholms bøgeskov danner baggrund og læ for vestenvinden, og der er panoramaudsigt over Limfjorden og fuglereservatet Ulvedybet fra flere af hullerne. Her er der ingen trafikstøj, der kan forstyrre freden. Øland Golfklub er ikke en klassisk skovbane, men snarere en åben naturbane. Mange af hullerne ligger omgivet af Øland Skoven, men skoven er kun i begrænset omfang en integreret del af selve spilstrategien. Kun på enkelte huller kommer træer reelt i spil som hazard eller strategisk element.

Terrænet er meget varieret med gamle træer, søer og diger fra tiden, da Øland var en ø. Oxholm sløjfen er kuperet og hullerne 3 til 7 går op og ned langs Øland-skovens bakker. Sløjfen Ulvedybet er mere flad og hul 11 til 14 er placeret i et forholdsvist åbent landskab.

Et af de højtliggende teesteder – hul 4 – er anlagt på en høj, hvor der er registreret stenlægninger og fundet lerkar fra bronzealderen.

Billede har Geodatastyrelsens kartotek over historiske kort over Danmark.

Øland som ø – før landindvindingen

Øland Golfklubs 18‑hulsbane tilbyder en sportslig oplevelse, hvor præcision og course management er vigtigere end rå kraft. Naturbane‑karakteren i ly af skoven betyder, at spillet sjældent påvirkes af hård vind – en sjælden fordel i Nordjylland.

Flere af fairways er smalle og kræver et kontrolleret tee‑slag, mens greens er middel kuperede og af høj kvalitet, hvilket belønner et præcist indspil og et sikkert put. Banen har kun få doglegs, så udfordringen ligger ikke i komplekse linjer, men i evnen til at placere bolden rigtigt og undgå de strategiske træer og hazards, der enkelte steder kommer i spil. Der er kun 1 fairwaybunker på Øland, da banen er svær nok i forvejen.

Hul 7 spilles som et blindt hul, hvor en klokke markerer fri bane – en klassisk og charmerende detalje, der giver banen et strejf af traditionel links‑strategi.

Samlet set er Øland en fair og naturskøn bane, hvor alle typer golfspillere kan få en sportslig udfordring uden at blive straffet urimeligt. Den belønner omtanke, præcision og ro i spillet – og giver samtidig en oplevelse af natur og fred, som er en lige så stor del af den sportslige værdi som selve scoren.

Hullerne fra 1 – 9 kaldes Oxholm-sløjfen og hullerne 10-18 er navngivet Ulvedybet. Begge sløjfer har individuel rating, så hvis man ønsker kun at spille 9 huller, er det vigtigt at vælge den rette bane, når scorekort udskrives.

Hul 15

Se den flotte præsentationsvideo af banen, optaget en sommerdag i juli 2025.