Vi anvender Golfbox’s betalingsmodul til visse betalinger:
- Greenfee
- Klubturneringer
- Øvrige turneringer
- Events/Arrangementer
- Varer via Golfbox, som fx drivingrange bolde og andet
Bemærk venligst nedenstående betalingsbetingelser:
Øland Golfklub – betaling greenfee:
Hvis Greenfee booking er oprettet med straksbetaling (kun i særlige situationer) forfalder greenfee ved booking af en starttid. Ved afbud senest 12 timer før starttiden vil beløbet blive refunderet ved henvendelse til
kontoret@oeland-golfklub.dk. Ved afbud/udeblivelse mindre end 12 timer før starttiden er der ingen refundering.
Øland Golfklub – betaling klubturneringer:
Det indbetalte beløb forfalder til betaling ved tilmelding. Ved afbud til en klubturnering før tilmeldingsfristen udløber, bliver pengene automatisk refunderet til din konto. Ved afbud efter tilmeldingsfristen skal du kontakte kontoret@oeland-golfklub.dk for eventuel tilbagebetaling. Ved afbud efter udsendelse af startliste bortfalder retten til tilbagebetaling.
Øland Golfklub – betaling andre turneringer:
Det indbetalte beløb forfalder til betaling ved tilmelding. Ved afbud til en turnering før tilmeldingsfristen udløber, bliver pengene automatisk refunderet til din konto. Ved afbud efter tilmeldingsfristen kan du læse om reglerne for refundering under turneringsbetingelser i Golfbox. Ved afbud efter udsendelse af startliste bortfalder retten til tilbagebetaling.
Øland Golfklub – betaling øvrige events/arrangementer:
Deltagerbeløbet, tilmeldingsgebyr eller tilmelding til forplejning forfalder til betaling ved tilmelding. Ved afbud til arrangementer før tilmeldingsfristen udløber, får I automatisk pengene retur. Ved afbud efter tilmeldingsfristen bortfalder retten til tilbagebetaling.
